Slået op d.

Afhentningstilbud til værdigt tørstende

Mærk dig denne dato: 27/7/17!

For at fejre at politiets nye visitationszone strækker sig helt ud til vores lager i Brønshøj, har vi sammensat en herlig sommerpakke, som kan erhverves ved personligt fremmøde på næste torsdag d. 27. juli, 2017 mellem 15 og 19.

Stedet er Korsager Allé 11, 2700 Brønshøj – og vi byder selvfølgelig også på en smagsprøve! Fremover vil vi have en pakke klar til afhentning hver anden torsdag, så hold øjnene åbne – eller tilmeld dig vores nyhedsbrev*, hvis du vil være helt sikker på ikke at gå glip af noget. 

Hvis du er usandsynligt hurtig og bestiller inden klokken 10 i morgen formiddag (21/7/17), kan vi tilbyde at levere vinpakken for en 100-kroneseddel. Det gælder dog kun i morgen og udelukkende i Københavnsområdet.

“Hvad får jeg – og hvad koster det?”

…råber du måske. Men det skal vi fortælle dig: 

Pakken indeholder 6 flasker, som er for-fandeme-fantastiske. Tre af dem står det sympatiske vingeni, Paolo Stella, helt eller delvist for. Der er tale om den supersprøde Erpacrife Bianco, den jordbærduftende grignolino og den friske Foravia .

Skønne Paolo Stella med sin ost.

Oven i de tre fabelagtige flasker, som Paolo har fremstillet til os, lægger vi en arneis fra den utrolige Luca Faccenda, en rosé på barbera fra La Colombera og en VIDUNDERLIG piemontesisk pinot noir (pinot nero) fra Segni di Langa. 

Luca i marken. Billede taget nedefra – han er ikke 9 meter høj.

 

Reservér din(e) pakke(r) ved at skrive til info@solonebbiolo.dk.

Oplys gerne, hvornår du regner med at afhente. Eller om du vil have din pakke leveret (NB. kun hvis du har bestilt i tide).

 

PRIS: 750 KRONER