Slået op d.

Årets Arrangement: Mad fra Mikkel, Barolo fra Scaletta

Solo Nebbiolo præsenterer, i samarbejde med Mikkel Karstad:

En aften med Piemontes nyslebne diamant; Il Presidente, Simone Scaletta.

Barolo-vertikalsmagning med mad i verdensklasse.

Hvad: God mad og Barolo (ungt og gammelt)
Hvornår: 24. november klokken 19
Hvorfor: ‘Ik!?
Hvor: Vermundsgade 40B
Pris: 1000 kroner (for mad OG vin).
Tilmeldning: Info@solonebbiolo.dk (tilmelding først gældende efter betaling)

 

Den 24/11 får vi besøg fra Monforte i Piemonte, når vores ven og samarbejdspartner, Simone, kommer til København. Endelig! Vi har forsøgt at presse ham til et besøg igennem en længere periode – og da vores sidste bestilling var voldsomt omfattende, kunne han simpelthen ikke afvise vores tilnærmelser. Så skær ned på julagaverne til ungerne og kom med til et avantgarde-arrangement i Københavns Nordvestkvarter. Der bliver ikke sparet på noget – derfor er det dyrt – og vi kan garantere, at det bliver en uforglemmelig aften. Mikkel Karstad, hvis meritter taler for sig selv (Se fx her !), sammensætter aftenens menu i nordisk/italiensk stil. Matchet på vinene, naturligvis.

 

Simones vinmarker ligger på Monforte-egnen i Piemonte, og han udmærker sig ved at fremstille Barolo, der afspejler områdets kraftfulde undergrund – men med en delikat tilnærmelighed. Det er således ikke en overraskelse, at Søren Frank var yderst tilfreds med at lære Simone at kende, da vi sendte ham en flaske. Han gav den en meget pæn anmeldelse med på vejen, som er et gensyn værd

Som mange vil vide, er Barolo en vin, der former sig efter klimaet. Derfor er en Barolo-vertikalsmagning – en smagning hvor man smager den samme vin fra flere forskellige år – som en iskerneboring, hvor man kan gå på opdagelse i de enkelte års særpræg. Vi skal smage på vin fra 2008-2014!

Det hele foregår i flotte lokaler på Vermundsgade 40 på Nørrebro med udsigt over byen.

 

Simone er forbandet dygtig – men ‘helt-nede-på-jorden’ Barolo-producent.