Arrangementer

Findes der noget bedre end at blive klogere og samtidig blive stadigt mere beruset? Det gør der garanteret, men det kan du overhovedet ikke sige noget om, før du har prøvet det.

Arrangement_messe_Nørrebro (2)En vinsmagning med Solo Nebbiolo er en mulighed for at lære vinen, druerne og kulturen i Piemonte at kende – på en ganske uhøjtidelig facon. Vi vil ikke påstå, at der ’ikke findes dumme spørgsmål’, men vi vil udlade at give udtryk for det i langt de fleste tilfælde. En vinsmagning er dermed både for kendere og ukendere, og vi sætter oprigtig stor pris på at promovere det område og den vin, som vi selv er blevet forfaldne til.

Arrangement_messe_NørrebroDer er sandsynligvis geografiske begrænsninger. Vi er baseret i København og kører gerne vidt omkring, meeen der vil nok være afkroge af landet, som vi ikke orker at besøge. Lad dig imidlertid ikke afskrække; send os en mail med en kort beskrivelse af dit arrangement, så dukker vi meget gerne op.

 

Vi har ikke rigtigt nogle faste regler, men lad os for nemheds skyld sige, at der mindst skal være 10 gæster, før vi rykker ud. Prisen er 200 kroner pr. mand og – selvfølgelig – 190 kroner pr. kvinde (indtil der er ligeløn). Kvinder betaler dog et ekstragebyr på 10 kroner for den ekstra uddybning, vi må påregne.

Arrangement_messe_Politikens HusGiv os et praj om dit arrangement på mail info@solonebbiolo.dk eller ring til:
Morten: 20166596
Theis: 29916373
Laurids: 22886984

 

Det kan være svært for os at komme til telefonerne i dagtimerne, så ofte vil det nemmeste være at sende en sms. Eller en mms! Send os et billede!