Cascina Bruciata

Vin der kan nydes nu (eller om 30 år)

Vinhuset ejes af Carlo Balbo, der utvivlsomt er udstyret med Piemontes største næver og bredeste skuldre. Det er derfor pudsigt at opleve hans sirlige, omhyggelige håndtering af de sarte nebbiolodruer, der let kunne blive til druemost mellem de bjælketykke naller. Vinhuset har nogle af Barbarescos bedste marker, hvilket blandt andet tæller den hæderkronede Rio Sordo-mark, der regnes som en af cruerne på Barbaresco-egnen.Kunst_Cascina Bruciata_ Barbaresco

Vinkælderen håndteres af unge Francesco Baravalle, der tidligere har lavet vin på Ceretto. Francescos stil er moderne og drikkevenlig, og han har sørget for at få produktionen omstillet, så den nu er 100% økologisk.

Den officielle certificering får Cascina Bruciata i 2016. Francesco beskriver selv sin opfattelse af god vin som følger: ”A good wine should be like a beautiful lady. Not just a woman with huge breasts, but a woman you would be proud to wake up with, a woman you wouldn’t mind to miss work for once in a while.”