Segni di Langa

Perfektionist forklædt som jovial mand

Kunst_SegniMan opdager det ikke de første gange man snakker med Gian Luca, men der er absolut en grund til, at han blev kåret til årets unge italienske vinmager (under 35 år) i 2013. Han er simpelthen en fantastisk dygtig håndværker, når det drejer sig om at fremstille vin.

 

Gian Luca har startet sit vinhus fra bunden og har givet det navnet Segni di Langa for at understrege, at vinen det skal afspejle området. Det kan derfor undre, at han har valgt at fremstille vin af pinot noir, men han mener selv, at druen er perfekt til de marker, han ejer og at det er muligt at fremstille en fortræffelig, Piemontesisk pinot noir. Vi er enige!

Segni_di_Langa

Udover pinot noir fokuserer Gian Luca på barbera og som han producerer fra ældgamle stokke – uden svovl. Ganske enkelt enestående. Filosofien er at lave vinen helt uden tilsætning, men han kan desværre ikke opnå økologisk certificering, da naboerne omkring vinmarkerne sprøjter deres marker.

 

Gian Luca er helt afgjort en vinnørd, der går meget mere op i at lave den perfekte vin – i mindre grad marketing. Han anklager derudover konsekvent en af os tre fra Solo Nebbiolo for at være far til datteren Greta, der har påfaldende blå øjne, men det er der endnu ingen, der har indrømmet.