Valfaccenda

Den originale, ægte og acceptable hipster

ValfaccendaLuca Faccenda er en ung vinproducent i starten af 30’erne, der er vendt tilbage til sin fædrene vingård, beliggende i dalen, der bærer familiens navn Val Faccenda (Faccenda-dalen). Luca er biodynamisk orienteret og vil snart være økologisk certificeret (det bliver han i 2016).

 

Sammen med en lille gruppe venner går Luca forrest i bestræbelserne for at promovere det skønne Roero-område, hvor han blandt andet producerer vin fra den billedskønne mark Val Maggiore; områdets fineste mark.

Kunst_ValfaccendaLuca er uddannet ønolog og man skal ikke lade sig snyde af hans afslappede stil. Han er perfektionist, når det kommer til vinproduktionen, men pakker det ind i en charmerende laissez faire personlighed. Det virker med andre ord helt naturligt, at det er naturlig vin, han producerer – han vil da ikke blande sig vinens udvikling.

Vi elsker Luca og har været med siden vinsmagningerne foregik i morens spisestue (hvilket de i øvrigt stadig gør).

Lucas stil er vovet, spændende og helt naturlig, men med en fagmands kvalitetssans så der er ingen risiko for brus og dårlig bismag.